Pregame 5. Januar
Fra træneren:
Pregame Aalborg 5 Januar
Nytårspausen er overstået, og vi har en række udekampe foran os. Vi starter med Ålborg og Esbjerg.
Vi har spillet mod Aalborg to gange i denne sæson. Vi tabte den første på udebane 2-0 hvor der blev scoret to mål imod os indenfor 1 minut halvvejs gennem kampen. Dette viste sig at være afgørende, idet vi spillede 0-0 de resterende 59 minutter. Aalborg spillede disciplineret og viste med deres fysiske spil, at de er et stærkt og erfarent hold. Anden kamp var i Odense og var en af de mest spændende kampe i flere år. Vi var parate til at møde Aalborgs fysiske udfordring og startede med en 6-0 føring efter første periode. Derefter slappede vi for meget af i anden periode, og de scorede 4 hurtige mål og føjede yderligere 2 til i tredje periode, hvilket sendte kampen i overtid. Vi skruede op for presset og skød Aalborgs mål i sænk, men uden resultat, og i sidste ende vandt AAB på straffeslag. Det er tydeligt, at vi i den kamp gav dem alt for mange 2 mod 1 situationer og breakaways, og det straffer sig mod et hold med så mange erfarne spillere. Af de to kampe, vi har spillet mod Aalborg har der været en med høj score og en med lav, så det bliver spændende at se, hvordan tirsdagens kamp udvikler sig.
Aalborg har allerede spillet en kamp mens vi holdt pause og resultatet var en overtidssejr over Hvidovre i søndags. De har vundet 3 ud af deres 4 sidste kampe og skal nok vise sig at være en udfordring på hjemmebane. Som nævnt, er de stærke både fysisk og på trænersiden, og de er et talentfuldt hold med gode målvogtere.
Scoringerne er jævnt fordelt med 6 spillere med 5+ mål.
Kraftfuldt hold: De kan score i klynger: det gjorde de imod os i begge kampe, og vi skal være opmærksomme på, at have et stærkt og sikkert skifte efter de scorer:
Talent og kompetencer: Hvis vi forærer dem breakaways og 2 mod 1 situationer, kommer vi til at betale for vores fejl.
Erfarent hold med stærke spillere: Vi gjorde det godt i denne kategori i sidste kamp, og det er nødvendigt, at vi matcher deres fysiske spil.
Aalborg har nogle nøglespillere, vi skal passe specielt på:
Deniset: En af ligaens topscorere: Yderest opportunistisk – vi må ikke give ham nogen chancer overhovedet.
Lassen: Gennembrudssæson som en af ligaens topscorere.
Watson: stor, fysisk forward, der er farlig omkring nettet.
Lehman: Målmand. Velspillende og har en stor del af æren for, at holdet ligger nr. 2.
Nøglepunkter for succes mod Aalborg:
1)Turnovers og klogt spil på midten af isen. Midterzonen er vigtig, da de vil profitere af vores fejltagelser.
2) Spil foran målmanden: Han kan stoppe pucken, hvis han kan se den, så vi skal have spillere foran målmanden.
3) Udvisninger: Vi må ikke tage unødvendige udvisninger; Aalborg er alt for godt et hold til, at vi må lave disse fejltagelser.
Det er nu, vores spillere og vores hold skal vise, hvad vi har lært af sæsonens kampe hidtil. Og specifikt mod Aalborg, kan vi ikke droppe paraderne så meget som et enkelt minut, da de har vist, at de evner at straffe enhver fejl. Når vi starter, som vi gjorde i vores sidste kamp og kan fastholde det samme niveau i 60 minutter, har vi en chance for at vinde kampen og tage point på udebane.
Skader:
Pausen var god for os, da vi havde flere spillere med langvarige skader: Spillerne har haft mulighed for a træne op til tirsdagens kamp, og det vil blive besluttet inden kampen, hvorvidt de spiller eller ej.
Der har været forlydender om, at Aalborgs back Neal Martin vil være ude i flere uger.
Bulldogs noter:
Falloon – Rudisuela – Huddy: Har alle scoret 9 mål og topper dermed holdets topscorerliste og ligger nr. 6 i ligaen.