Besked

Først et stort tillykke med sejren igår, det var bare en fantastisk kamp.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan man reagerer som træner, når man får en rigtig dårlig sæsonstart?
Hvordan kan man undgå at blive fustreret, og få det vendt til at tænke konstruktivt, når tingene ikke fungerer?
Hvad har du gjort for at få holdet tilbage på rette spor, som vi så i kampen igår?

Med venlig hilsen

Jesper

Svar

Hej Jesper.

Tak for de venlige ord og din support af Odense Bulldogs. Det er en super fed følelse, at kunne trække sig selv op af sumpen, og komme videre med at vinde hockeykampe. Vi har et hold bestående af talentfulde unge spillere på isen i hver kamp, og sidste kamp lykkedes det endelig for os, at få tingene til at fungere optimalt, som resulterede i 5 mål, samtidig med at Brian Greer viste super form, og fik sin første shutout i sæsonen. Ryan Huddy var tilbage tilbage i første kæden, og det gav et skud i armen til vores offensiv.

FedorchukUmiddelbart skulle man tro, at det er en svær situation for mig, når man starter sæsonen med at tabe et par kampe, men det positive i det er, at jeg kan arbejde med motivation og problemløsning fra starten af. Træningskampene vækkede virkelig opsigt rundt omkring i ligaen, og vi lignede et meget stærkt hold. Dette kan dog ofte resultere i, at holdet bliver alt for selvsikker og bare rider på bølgen. Selvfølgelig ville vi gerne have fortsat med at vinde kampe, men sådan skulle det ikke gå. Jeg tror de tabte kampe tidligt i sæsonen falder ud til vores fordel. Vi har et ungt hold med talent, men også et meget uerfaren hold, som skal lære og arbejde med mange ting endnu. Ved at holde os til vores gameplan, og nægte at blive fustreret over tabte kampe, vil vi overvinde de vanskeligheder der kommer, og tage imod udfordringerne med oprejst pande.

De faktorer der bidragede til, at vi vandt kampen mod Rødovre, var den fulde styrke tilbage i offensiven, eminent spil af vores målmand, og at vi kunne skyde pucken i nettet.
Vi arbejder utrolig hårdt i vores træninger for at konsolidere vores holds spil, og blive bedre i power play. Vi har en god diciplin og et offensivt talentfuld hold, som vi skal drage fordel af resten af sæsonen.

Tak for din support og GO BULLDOGS
Dean Fedorchuk